top of page

Gavekort

VILKÅR OG BETINGELSER FOR KNOCK KNOCK GAVEKORT 

1. Generelt
Der gælder følgende vilkår og betingelser for Knock Knock Comedy Club  (CPH Comedy I/S - CVR nr.: 42518646) (herefter benævnt ”Knock Knock”) udstedelse af gavekort og din brug af gavekort til Knock Knock Comedy Club (herefter ”Knock Knock Gavekort”).

Når du køber eller benytter et Knock Knock Gavekort, accepterer du disse betingelser og vilkår (herefter
“Betingelser og Vilkår”). Knock Knock forbeholder sig retten til at foretage ændringer i eller annullere disse
Betingelser og Vilkår uden varsel. Du kan dog altid se de til enhver tid gældende Betingelser og Vilkår på
Knock Knock's website (pt. tilgængelige via: www.knockknockcomedyclub.com/gavekort).


2. Brug af Knock Knock Gavekort
Knock Knock Gavekort kan bruges til comedy shows afholdt hos Knock Knock Comedy Club. Du kan bruge Knock Knock Gavekort til at betale hele eller en del af beløbet på de(t) show(s), du har valgt. Hvis dit køb ikke dækkes helt af det benyttede Knock Knock Gavekort, kan du benytte betalingskort) for at dække det resterende beløb og afslutte købet. Kvitteringen viser saldoen på de(t) Knock Knock Gavekort, der blev benyttet i forbindelse med transaktionen. Du kan altid få oplyst den aktuelle saldo på dit Knock Knock Gavekort ved at kontakte Knock Knock (kontaktoplysninger fremgår nederst på denne side).

​

3. Betaling
Betaling af Knock Knock Gavekort sker via bankoverførsel til Knock Knock Comedy Club.


4. Levering
Bestiller du via henvendelse til Knock Knock, mailer vi Knock Knock Gavekortet til dig eller den anførte modtager i løbet
af tre-fem (3-5) hverdage efter din bestilling. Knock Knock er ikke ansvarlig for fejl eller forsinkelser i forbindelse
med leveringen, herunder forkert e-mail adresse oplyst af dig.


5.Gyldighed og returnering
Knock Knock Gavekortet er gyldigt i tre (3) år fra købsdatoen (”Gyldighedsperioden”).
Når Gyldighedsperioden er udløbet, kan det ikke benyttes længere dvs. Knock Knock Gavekort ældre end tre (3) år fra købsdatoen kan ikke benyttes, genaktiveres eller indløses til kontanter.
Du har fjorten (14) dages fortrydelsesret fra datoen for købet af Knock Knock Gavekort, hvor du kan få det fulde beløb refunderet, hvis du ikke har benyttet Knock Knock Gavekort.


6. Ansvarsbegrænsning
Knock Knock påtager sig intet ansvar for udstedte Knock Knock Gavekort der bortkommer, udsættes for tyveri,
beskadiges eller inaktiveres på anden vis uden for Knock Knock kontrol.


7. Behandling af personoplysninger
Knock Knock Comedy Club v/ CPH Comedy I/S er ansvarlig for alle personlige oplysninger, du udleverer til Knock Knock i forbindelse med køb af gavekort. Du kan læse mere om vores håndtering af dine personlige oplysninger, herunder hvordan vi
behandler og beskytter oplysningerne her.


8.Kontakt og spørgsmål
Hvis du har nogen spørgsmål eller behov for hjælp i forbindelse med Knock Knock Gavekort, kan du benytte
følgende kontaktoplysninger:

​

Knock Knock Comedy Club

CPH Comedy I/S
Abildvang 50
2700 Brønshøj
e-mail: kontatk@kkcc.dk


Gavekort udstedes af:

Knock Knock Comedy Club

CPH Comedy I/S
Abildvang 50
2700 Brønshøj

CVR nr.: 42518646
 

bottom of page